Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

IT-AKTIVITETER Efterår 2024

IT-kurser og slægtsforskning


IT-KURSER

Vi tilbyder 10 lektioners kurser og kortere kurser og workshops. Der er kursus start 2 gange om året, primo januar og primo september.

Kurserne holdes i Foreningernes Hus, Vissingsgade 31, 1. sal, 7100 Vejle. Der er elevator. Indgangen er på bagsiden af huset - vender ud mod jernbanen. Nemmeste parkering er i p-huset Trondur.

Tiden kræver efterhånden, at vi kan begå os digitalt f.eks. i forbindelse med bank, offentlig myndighed, læge etc. Ligeså er kontakten til vores venner og kære nu ofte elektronisk.

Kursusaktiviteter

Vi tilbyder 10 lektioners kurser, kortere kurser og workshops. Herunder får du en kort introduktion til de tilbudte aktiviteter. Ellers henvend dig til aktivitetsleder Einar Kristjansson på telefon 5021 6600 for yderligere oplysninger eller på e-mail: it-vejle-jelling@aeldresagen-post.dk

Du skal medbringe dit eget udstyr, oplader og relevante koder.

Kurserne afholdes mandage, tirsdage, onsdage og fredage (hovedsagelig formiddage).

Windows 10/11 kurser for begyndere med bærbar PC – 10 lektioner – Kr. 300

Tirsdage kl. 9.00

Kurset er for dig, der kun har lidt kendskab til brug af din computer. I kurset vil du blive undervist i de grundlæggende funktioner i Windows samt indbyggede programmer, som styresystemet indeholder.

Du vil også lære noget om sikkerhed, brug af e-mail, herunder gemme billeder modtaget i en mail, anvende MitID, E-Boks, Borger.dk m.fl. og hvordan du søger på internettet med Google Chrome eller anden browser/søgemaskine. Du skal medbringe egen bærbar PC med oplader.

 

Windows 10/11 kursus let øvede med bærbar PC – 10 lektioner

Mandage kl. 9.00 og kl. 11.00

På dette hold vil vi gå i dybden med Windows brugergrænsefladen, stifinder, datastruktur og arkivering af dokumenter. Vi skal også arbejde med vedligehold og opdateringer af din pc, samt se på hvad er en browser og søgemaskiner. Du skal medbringe egen bærbar PC med oplader.

Windows 10/11 kurser for øvede med bærbar PC – 10 lektioner

Tirsdage kl. 11.00

Du har gennemført kursus for let øvede eller er på anden vis fortrolig med daglig brug af Pc’en. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt efter kursisternes ønsker, som kan være bedre udnyttelse af Windows, Word, Excel, PowerPoint, Outlook samt hjælp til filhåndtering, organisering af billeder, bedre sikkerhed, PC-oprydning m.m. Medbring egen bærbar PC med oplader og kontroller, at du har Microsoft Office pakken installeret.

Få mere ud af din iPhone/iPad – 10 lektioner – Kr. 300
iPad/iPhone let øvede

Tirsdage kl. 11.00 og onsdage kl. 9.00

Du klarer dig rimeligt godt med din iPhone/iPad, men har behov for at være endnu mere fortrolig med de mange muligheder, der er på iPhone/Pad. Du lærer at finde rundt i indstillingerne og vigtigheden i at holde styr på koder. Du lærer at benytte e-mail, gå i banken, bruge internet, e-Boks, kamera og sikker nethandel m.m.

SLÆGTSFORSKNING – KURSER & WORKSHOPS

Hvis du er fortrolig med brug af pc, tilbyder vi både kursus og workshops i slægtsforskning, der i dag er blevet meget lettere og sjovere ved brug af IT og digitaliserede offentlige registre. Det er rigtig spændende! Grundkursus er for begynderne indenfor slægtsforskning, og workshops er for de mere erfarne. Spørgsmål? Så ring til Jens Ole Christiansen på 53 60 54 80. Link til Slægtsforskning

IT-Workshops

2 X Microsoft Office Workshop – 3 lektioner á 2 timer (udbydes i september og oktober) – Kr. 100 (Tid og sted oplyses senere)

Få genopfrisket Microsoft Office pakken med dets mange nye elementer og funktioner. Vi planlægger 2 workshops.

1. Microsoft Word 3X2 timer

2. Microsoft Excel 3X2 timer

Nærmere information følger når vi kommer tættere på tidspunktet for workshoppen.

Forudsætninger for deltagelse i Microsoft Word og Excel: Du skal have Microsoft Office 2021 pakken installeret på din bærbare PC, som du medbringer og anvender under workshoppen. Du skal være fortrolig med brugen af en PC og medbring også oplader og et USB-stik på kurset. Mangler du Office 2021 Pakken, så kan underviseren vejlede i, hvordan du anskaffer softwarepakken til en meget overkommelig pris.

Kunstig intelligens (AI) – 3 lektioner á 2 timer (udbydes i september og oktober) – Kr. 100 (Tid og sted oplyses senere)

Tjah - hvad kan AI = kunstig intelligens egentlig og er det noget vi skal være bange for?

Få indblik i hvilke muligheder der er ved kunstig intelligens og hvordan den kan påvirke vores fremtid.

Nærmere information følger når vi kommer tættere på tidspunktet for workshoppen.

Kursustilmelding

Når du har fundet et kursus eller workshop der interesserer dig, kan du umiddelbart tilmelde dig via e-mail på: it-vejle-jelling@aeldresagen-post.dk

Ved tilmeldingen skal du oplyse følgende: Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og evt. medlemsnummer. Hvis du ikke har mulighed for at benytte e-mail, kan du tilmelde dig et kursus telefonisk. Ring til 5021 6600

Kursusafgiften betales første kursusdag på MobilePay nr. 541211 eller kontant.

IT-CAFÉ

IT-Caféen er gratis for alle

Driller din tablet, smartphone eller PC? Vi har åben IT- café følgende steder:

1. Vejle bibliotek Willy Sørensen Plads 1 7100 Vejle hver anden tirsdag i ulige uger fra kl. 12-14 (følg skiltningen). Første gang efter sommerferien er den 10. september 2024

2. Vejle bibliotek Nørremarken, Nørremark Center 10, 7100 Vejle en gang om måneden den første tirsdag i måneden fra kl. 12-14 (følg skiltningen). Første gang efter sommerferien er 3. september 2024 og derefter 1. oktober, 29. oktober, 26. november.

Hvis du ikke har mulighed for at komme med din computer til IT-caféen, har du mulighed for at ringe på vores telefon, 5021 6600 eller på e-mail: it-vejle-jelling@aeldresagen-post.dk, for at se om vi har mulighed for at komme ud til dit hjem.

Har du forslag til kursus emner eller andre IT-aktiviteter, hører vi meget gerne fra dig på 5021 6600 eller på e-mail: it-vejle-jelling@aeldresagen-post.dk


 

Sidst opdateret 13.05.2024